Ekspert: Disse tre egenskaber er de vigtigste som anfører
Det er ikke nok bare at råbe af holdkammeraterne, når man er anfører.
En anfører kan være med til at diktere harmonien og stemningen i en spillertrup.
Dét kan tidligere AaB-anfører Rasmus Würtz, som har spillet 487 kampe for den nordjyske klub, skrive under på.
Han er ikke i tvivl om, at valget af en anfører er alfa omega for en klubs håndtering af både succeser og kriser. I den forbindelse fremhæver han særlig en bestemt Superliga-klub, som er et eksempel på den uro, som et anførervalg kan forårsage.
– Vi har set, hvordan det kan tænde ild og brande i Brøndby, når man vælger Jacob Rasmussen fremfor en type som Daniel Wass. Valget kan vise sig at give bagslag, især når resultaterne svinger, siger den tidligere anfører for AaB og nuværende ekspert for Campo, Rasmus Würtz.
– Det ulmer i truppen, når det ikke går godt. Man ser i FC Midtjylland, at Mads Bech (red. Sørensen) bare er den rette leder i truppen. Og der hjælper det også, at det går godt i klubben.
Würtz påpeger i den forbindelse tre egenskaber, som giver en anfører de bedste forudsætninger for at samle og lede truppen.
Inklusion, ansvar og mod. Dét er ingredienserne, som udgør den perfekte anfører i superligaen ifølge Würtz.
– En anfører skal være klar til at tage ansvar, når det går dårligt. Det gælder udadtil ved pressen, altså det er jo ofte dem, der bliver spurgt, og de (red. anførerne) skal udtale sig om de samme ting. Internt skal de jo også hjælpe med løsninger på at vende nederlag til noget positivt.
– Der handler det om at samle folk, så alle føler sig en del af fællesskabet. Det kræver, at man går forrest og viser mod i truppen. Se bare Oliver Provstgaard (red. Vejle-anfører), han er måske ikke den ældste i truppen, men han går forrest og er et godt eksempel på en god anfører, siger Würtz.
En god anfører har også brug for stærk støtte omkring sig. Nedenstående kan du få overblikket af, hvordan de forskellige anførergrupper ser ud i superligaen.
Hold | Anførergruppe |
FC Midtjylland | Mads Bech Sørensen anfører Oliver Sørensen viceanfører Jonas Lössl Club Captain |
F.C. København | Viktor Claesson anfører Rasmus Falk viceanfører Thomas Delaney 3. valg |
Brøndby IF | Jacob Rasmussen anfører Patrick Pentz viceanfører Daniel Wass 3. valg Sean Klaiber 4. valg |
FC Nordsjælland | Kian Hansen anfører Jeppe Tverskov viceanfører |
AGF | Patrick Mortensen anfører Frederik Tingager viceanfører Nicolaj Poulsen og Jesper Hansen 3. og 4. valg |
Silkeborg IF | Nicolaj Larsen anfører Pelle Mattson viceanfører |
Viborg FF | Jeppe Grønning anfører Nicolas Bürgy, viceanfører Daniel Anyembe og Zan Zaletel 3. og 4. valg |
Randers FC | Wessels Dammers anfører viceanførere: Frederik Lauenborg, Daniel Høegh, John Björkengren og Björn Kopplin |
AaB | Mathias Jørgensen anfører Melker Widell viceanfører Lyngby Boldklub |
Lyngby Boldklub | Marcel Rømer anfører Andreas Bjelland viceanfører |
Sønderjyske | Rasmus Vinderslev anfører Tobias Sommer viceanfører Jakob Busk og Daniel Gretarsson 3. og 4. valg |
Oliver Provstgaard anfører Miiko Albornoz, Ebenezer Ofori og Denis Kolinger udgør viceanførergruppen |