Officielt: Forsvarsklippe forlænger i Randers
Randers FC har netop bekræftet, at klubben har underskrevet en kontraktforlængelse med den rutinerede midtstopper Daniel Høegh.
Daniel Høegh forlænger med Randers FC indtil sommeren 2027.
Det bekræfter ‘Hestene’ lørdag formiddag på sin egen hjemmeside.
Dermed er fremtiden sikret for den 33-årige midtstopper, der har en fortid i både OB og FC Midtjylland.
Og det er en forlængelse, som sportsdirektør, Søren Pedersen, er rigtig tilfreds med.
– Vi er rigtig glade for at have forlænget med Daniel. Han er en forsvarskrumtap, som spiller på et rigtig højt niveau og er en vigtig del af den struktur, vi har på holdet.
– Han er en dygtig forsvarsspiller, som har taget rigtig meget ansvar
I indeværende sæson har Høegh spillet 11 kampe for Randers, hvori han har scoret en enkelt gang.
Han har i alt spillet 60 kampe for klubben, men med den nye kontrakt bliver dette snarligt overgået.
Randers ligger aktuelt nummer syv i 3F Superligaen.