Høegh om forlængelse: Stor dag som spiller og person
Randers FC har lørdag forlænget med Daniel Høegh indtil sommeren 2027. Det er en kontraktforlængelse, som forsvarsprofilen selv er enormt glad for.
Daniel Høegh forbliver i Kronjylland.
Den 33-årige stopper forlængede lørdag sin kontrakt med Randers FC, så denne nu løber indtil sommeren 2027.
Høegh selv virker enormt tilfreds med, at det næste fodboldkapitel i hans karriere ligeledes skal skrives i Randers.
– Jeg er meget glad. Jeg tror ikke, der lige nu er mange andre steder for mig end Randers, så det at kunne få en forlængelse med klubben er rigtig dejligt.’
– Jeg ser også forlængelsen som en værdsættelse af både den, jeg er på banen, og den, jeg er udenfor. Det er en stor dag for mig – både som spiller og som person
– Jeg forventer, at vi skal fortsætte den positive udvikling, vi er i. Der har været nogle gode skridt de seneste par år, og det skal vi fortsætte, siger den rutinerede forsvarsklippe om forlængelsen til klubbens hjemmeside.
Høegh kom til Randers tilbage i 2022. Sidenhen er det blevet til 60 kampe, hvori han har fået nettet til blafre fem gange. Han har en fortid i både OB og FC Midtjylland.