Premier League

Hermansen om skiftet væk fra Brøndby: En unik situation

I Ben Fosters podcast har danske Mads Hermansen delt nogle af detaljerne bag sit skifte fra Brøndby IF til Leicester City.

Mads Hermansen har sure miner, mens han er i aktion for Leicester.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Mads Hermansen er en skikkelse, man er rigtig glad for i Leicester City.

Først hjalp den danske keeper ‘The Foxes’ med at rykke op i Premier League, og sidenhen har danskeren ligeledes bevist sit værd i den bedste række.

I en podcast, hvor den tidligere engelske målmand Ben Foster, er vært, har Hermansen nu sat ord på skiftet fra Brøndby IF. Her snakker han blandt andet om interesse fra Manchester City og holdkammerater, der holdt tæt.

Ifølge Hermansen var der nemlig flere gange talentspejdere fra Manchester City til stede, når han spillede for de danske U-landshold.

Men i sidste ende var det Leicesters talentafdeling, der snuppede danskeren.

– Da jeg blev hentet, spurgte jeg scoutsene, hvorfor de havde valgt mig. Jeg vidste, at de havde fulgt med hos mig i nogle år.

– Med Enzo Maresca som ny træner, passede min profil åbenbart rigtig godt. Der var også interesse i mig fra andre klubber, men Leicester var helt sikkert den bedste mulighed. Det var en nem beslutning.

– Der var ikke mange rygter omkring mit skifte. Det var en ret unik situation – det sker jo nærmest aldrig. Vi (Brøndby, red.) var på træningslejr i Cardiff, så selvfølgelig sagde jeg det til nogle af drengene, men de holdt tæt.

– Den dag jeg skrev under med Leicester, læste jeg i nyhederne, at jeg var på vej til Anderlecht. Jeg tænkte; nej, jeg er ej, jeg har lige skrevet under med Leicester.

Mads Hermansen har sure miner, mens han er i aktion for Leicester.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

– Ingen vidste det. Det var meget unikt, siger Hermansen alt sammen i podcasten ‘Fozcast’.

I indeværende Premier League-sæson har 24-årige Hermansen vogtet Leicester-buret i alle syv kampe. Her er det blevet til et enkelt ‘clean sheet.’

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P