Engelsk medie: Thomas Frank til ‘audition’ hos United
Ifølge mediet Daily Mail er lørdagens kamp mellem Manchester United og Brentford en audition for danske Thomas Frank.
Manchester United skal tage en sejr mod Brentford på Old Trafford, hvis ikke Erik ten Hags i forvejen lune trænersæde skal blive endnu varmere.
Der er forlydenderne i dele af den engelske presse om, at lørdagens brag mod ‘The Bees’ meget vel kan blive hollænderens sidste, såfremt man taber.
Og det er interessant set med de danske briller, for en af kandidaterne til at overtage jobbet er til stede på Old Trafford lørdag. Det er nemlig Brentford-træner, Thomas Frank.
I hvert fald hvis man skal tro engelske Daily Mail, der går så vidt at beskrive lørdagens kamp som en decideret audition for Frank.
Trænersædet har været glohedt i United ad flere omgange, men hidtil har Ten Hag konstant formået at klare frisag.
En af de trænere, der har været sat i forbindelse med et potentielt trænerjob i United er Thomas Tuchel, men han er ikke længere i spil, da han er blevet engelsk landstræner. Dermed positionerer Frank sig måske endnu bedre nu, end han gjorde inden landsholdspausen.
Andre medier har løbende berretet om, at Ruud van Nistelrooy, der er assistenttræner i United er kørt i stilling til at overtage trænerposten, såfremt man vinker farvel til Ten Hag.
United ligger aktuelt på 14. pladsen i Premier League, hvor ‘De Røde Djævle‘ blot har formået at hente otte point i de indledende syv kampe.
Kampen mellem United og Brentford spilles lørdag klokken 16:00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
Tidligere United-træner: Vender gerne tilbage… under Ruud