Ten Hag bekræfter: Så længe er duo ude
Erik ten Hag fortæller, hvor længe Manchester United ventes at måtte undvære Harry Maguire og Kobbie Mainoo, der begge er ramt af skader.
Der har længe været gisninger vedrørende længden på Harry Maguire og Kobbie Mainoos skader.
Begge spillere rendte nemlig ind i sådanne i Manchester Uniteds senest kamp, hvor man spillede 0-0 mod Aston Villa.
Rygterne har blandt andet lydt, at United måtte undvære Mainoo i op til 7 kampe, men så galt står det dog ikke til.
Erik ten Hag har nemlig fredag meldt en tidshorisont ud på begge spillere, hvor han samtidig også har lidt gode nyheder til klubbens fans:
– Kobbie og Harry er ude i et par uger, men der er gode nyheder vedrørende Mazraoui, lyder det således fra den hollandske manager på Manchester Uniteds hjemmeside:
– Han har været syg, men han er nu tilbage på træningsbanen og i spil til kampen i morgen.
Og netop i morgen lørdag kigger Thomas Frank og Brentford forbi Manchester og Old Trafford, når Premier League-bolden atter ruller efter endt landsholdstermin.
Dansker misser United-møde, men der er også gode nyhederKampen mellem Manchester United og Brentford begynder klokken 16.00 og kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.