LaLiga

Medie melder godt nyt: ‘AC’ nærmer sig comeback

Ifølge spanske Sport er Andreas Christensen snart klar til at spille fodbold igen.

Andreas Christensen i kamp for FC Barcelona mod Valencia.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Andreas Christensen har længe haft problemer med sin ene akillessene.

Han har gennem en længere periode spillet, selvom han ikke var helt frisk. Han har også forsøgt at holde pause, men ikke særligt længe ad gangen.

I denne sæson er det indtil videre kun blevet til 26 minutter i sæsonens første LaLiga-kamp mod Valencia tilbage i midten af august. Siden har han en gang for alle forsøgt at få bugt med problemet.

Fredag er der nu gode nyheder fra det spanske.

I hvert fald hvis man skal tro Sport.

Mediet skriver nemlig, at den danske midtstoppers behandling ser ud til at have en positiv effekt.

Sport skriver videre, at det går i den rigtige retning for Andreas Christensen, og at han faktisk snart kan være klar til at tilslutte sig resten af truppen i FC Barcelona.

I givet fald er det en glædelig nyhed for Barca-cheftræner Hansi Flick, som kan se frem til at få en alsidig spiller tilbage, skriver mediet videre.

Andreas Christensen kom til Barca på en fri transfer fra Chelsea i sommeren 2022.

Hans aftale står til at løbe ud i sommeren 2026.

Indtil videre har den 28-årige dansker noteret sig for 75 kampe for den catalanske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P