Premier League

Arteta deler positivt nyt om Ødegaard

Martin Ødegaards comeback virker til ikke at være alt for fjernt.

Mikel Arteta på sidelinjen under en af Arsenals kampe.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Under forrige landskampspause mistede Arsenal en stor profil.

Således blev anfører Martin Ødegaard skadet under en kamp for Norge tilbage i september.

Siden er der blevet spekuleret i, hvornår han mon ville være klar igen. Det har været ganske sparsomt med informationer på det punkt.

Flere steder kunne man læse, at man angiveligt ikke forventede at have ham klar før til december, hvilket mere eller mindre også var ‘worst case scenario’ i den første officielle udmelding fra Arsenal.

Noget tyder dog på, at klubben fra det nordlige London ikke skal vente helt så længe på at få sin anfører kampklar igen.

– Jeg tror ikke, at han bliver fit til den kamp, siger Arsenal-manager Mikel Arteta på et pressemøde fredag med reference til lørdagens opgør mod Bournemouth, inden han fortsætter:

– Næste uge er en anden historie. Men så igen, på de senere stadier af genoptræningen, hvor han befinder sig lige nu, skal han lige kunne klare nogle bestemte markører og nogle bestemte ting.

– Han skal være tilpas, når han gør de forskellige ting, især på bolden. Jeg tror, at næste uge bliver afgørende for at forstå, hvor tæt han er på, siger Mikel Arteta.

Arsenal gæster Bournemouth lørdag aften klokken 18.30.

I næste uge møder man først Shakhtar Donetsk i Champions League, inden man søndag tager imod Liverpool hjemme.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P