Rygte: Ancelotti har tillid til Real-back for nu
Real Madrid er i øjeblikket hårdt ramt på særlig position. Dog forventes man ikke at handle til vinter, men til sommer har Los Blancos nu udset sig to spillere.
Dani Carvajal og Lucas Vázquez er under normale omstændigheder Carlo Ancelottis valgmuligheder på høreback-positionen i Real Madrid.
Nu forholder det sig bare således, at førstnævnte har beskadiget sit knæ og derfor er meldt ude i en lang periode.
Det har fået adskillige medier til at spekulere i, at Los Blancos i vinterens transfervindue vil hente forstærkninger til netop den position.
Men sådan forholder det sig ikke, erfarer det spanske medie AS nu. Den italienske fodboldboss har nemlig fuld tiltro til, at Lucas Vázquez kan holde sig skadesfri og tage tjansen sæsonen ud.
I stedet vil Carlo Ancelotti og co. angiveligt vente til sommerens transfervindue, hvor Trent Alexander-Arnold og Jeremie Frimpong er de to varmeste bud på en ny langsigtet løsning på højreback.
I Liverpool-spillerens tilfælde skulle Real Madrid kun være interesseret, såfremt englænderen ikke vælger at forlænge sin aftale, der står til at udløbe til sommer.
Arnold til Real Madrid? Viaplay-ekspert ser ‘perfekt cocktail’I stedet vil klubben i så fald rette sin i jagt mod Jeremie Frimpong, der dog først har kontraktudløb i Bayer Leverkusen i sommeren 2028.
Den 23-årige hollandske back er umiddelbart vurderet til at have en anslået værdi på 50 millioner euros, hvorfor Los Blancos i dette tilfælde skal smide et stort transferbeløb til Xabi Alonsos klub.