Sydkoreansk stjerne er ked af det: Filmede sexvideoer i smug
Den sydkoreanske angriber undskylder i retten for sine handlinger.
Sydkoreanske Hwang Ui-jo havde onsdag sin første dag i retten i den sydkoreanske hovedstad, Seoul.
Her undskyldte han for, at han i smug har filmet sine samlejer med to forskellige partnere – uden deres viden eller tilladelse.
I alt skulle det være sket fire gang med to forskellige partnere i perioden mellem juni og september 2022.
Hwang Ui-jo blev i perioden udlejet fra Nottingham Forest til Olympiakos. For en måned siden skiftede han til Alanyaspor i Tyrkiet.
I retten i Seoul sagde han, at han var “virkelig ked af, at han havde skuffet så stort”. Det skriver BBC.
Videoerne så dagens lys efter hans svigerinde delte dem på sociale medier i et forsøg på at afpresse Hwang Ui-jo.
Hun blev tilbage i september idømt tre års fængsel for afpresningen, efter Hwang Ui-jo lagde sag an mod hende.
Anklagerne mod den 31-årige sydkoreaner fortsatte dog, da anklagerne mener, at han har filmet videoerne på ulovlig vis.
– Jeg kommer ikke til at gøre noget forkert i fremtiden, og jeg vil gøre mit bedste som fodboldspiller, lød det fra Hwang Ui-jo i retten, der også underskylder til de to ofre.
Hwang Ui-jo står i alt noteret for 62 A-landskampe for Sydkorea.