Nært tilhørsforhold: Engelsk klub mindes afdød popstjerne
West Bromwich Albion har været ude og dele en rørende hyldest til Liam Payne, der i en alt for tidlig alder har mistet sit liv. Sangeren havde et specielt tilhørsforhold til Championship-klubben.
Onsdag aften dansk tid bredte en tragisk historie sig pludselig på diverse medier.
Den 31-årige Liam Payne, der tidligere var en fast bestanddel af det ultrapopulære boyband One Direction, var eftersigende gået bort.
Torsdag blev de gisninger så forvandlet til barske realiteter, da det kom frem, at popstjernen var omkommet efter et fald fra en balkon på et hotel i Buenos Aires.
Det har naturligvis sendt chokbølger gennem hele musikindustrien, hvor britens fans selvsagt også er i chok.
Det er man således også i West Bromwich Albion, der var Liam Paynes hold i tykt og tyndt.
Fra Championship-klubbens side har man derfor valgt at mindes den nu afdøde sanger, der gik bort i en alt for tidlig alder.
På deres X-profil har de således delt følgende opslag: