
Medie: Liverpool-profil topper Real Madrids ønskeliste
Real Madrid har angiveligt en klar førsteprioritet på transfermarkedet.

Måske det snart sker?
Trent Alexander-Arnold er i efterhånden længere tid blevet meldt på vej væk fra Liverpool. I stedet kalder den spanske hovedstad.
Det stemmer da også godt overens med The Athletics oplysninger. Mediet mener nemlig at vide, at Real Madrid har den 26-årige englænder som førsteprioritet hvad angår transfers.
The Athletic skriver dog videre, at man også overvejer andre højrebacks i den spanske hovedstad.
Det gælder blandt andre Tottenhams Pedro Porro og Bayer Leverkusens Jeremie Frimpong.
Trent Alexander-Arnold har tilbragt hele sin karriere i Liverpool og står noteret for 319 førsteholdskampe i Merserside-klubben.
Hans kontrakt står dog til at løbe ud til sommer, hvorfor han allerede denne vinter kan begynde at forhandle frit med andre klubber.