Premier League

Forlod Arsenal: Min sværeste beslutning nogensinde

Emile Smith Rowe traf i sommer sit livs sværeste beslutning, da han forlod Arsenal.

Emile Smith Rowe efter en kamp for Fulham.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Det stod skrevet i sol, måne og stjerner, at Emile Smith Rowe skulle slå igennem i Arsenal, blive en bærende profil og blive der karrieren ud.

I hvert fald set udefra.

Alligevel måtte han i sommer vinkel farvel til sin barndomsklub.

For mange skader fik spoleret enhver form for kontinuitet i hans forsøg på at blive etableret på holdet.

Han havde dog også perioder, hvor han holdt sig skadesfri og i glimt viste, hvilket potentiale han besad.

Men i sommer gik den ikke længere, og han blev nødt til at træffe det, han selv beskriver som sit livs sværeste beslutning:

– At forlade Arsenal var den sværeste beslutning, jeg nogensinde har truffet. Men jeg ville have – og havde brug for – spilletid.

– Det lå hele tiden i baghovedet, at jeg gerne ville være klar igen. Jeg ville spille.

– Nogen gange bliver man nødt til at tænke på, hvad der er bedst for en selv, siger han til The Telegraph.

Emile Smith Rowe blev endegyldigt hevet op på Arsenals førstehold i sommeren 2020.

Siden nåede han 115 kampe for den engelske storklub med base i det nordlige London.

I sommer skiftede han Arsenal ud med Fulham. Han står i denne sæson noteret for to scoringer og et enkelt oplæg for sin nye klub, hvor han med det samme er blevest fast mand.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P