International Fodbold

– Disse danskere bør være i spil til ledigt landstrænerjob

Det færøske fodboldforbund valgte onsdag at fyre sin landstræner. Det har fået fodboldkommentator André Olsen til at pege på tre danskere til det ledige job.

David Nielsen bringes nu i spil til det ledige landstrænerjob på Færøerne.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Onsdag valgte Færøerne at fyre Håkan Ericson som landstræner, efter en række skuffende resultater, hvor den lille fodboldnation spillede henholdsvis 1-1 og 2-2 mod Letland og Armenien på hjemmebane i Nations League.

Det har naturligt nok fået den færøske presse til at komme med en række bud på, hvem der bør overtage efter svenskeren.

Blandt dem er André Olsen, som er fodboldkommentator, og han er kommet med sine fem bud til det færøske medie Bolt.

Heriblandt befinder der sig tre danskere, hvor David Nielsen er allerøverst på listen:

– Realistisk set er det for stort et navn i forhold til, hvor attraktivt det færøske landstrænerjob er, men hans profil passer godt i forhold til det behov, der er. Det er en erfaren træner, der har bevist sig flere steder. På en eller anden måde er jeg ikke i tvivl om, at han ville kunne få folk med sig og sætte sit præg på færøsk fodbold, konstaterer André Olsen således.

Den 47-årige David Nielsen er i dag fodboldekspert hos TV 2, men har senest stået i spidsen for norske Lillestrøm SK, hvor han dog kun fik fire kampe i spidsen for holdet.

Her gik det ikke ligefrem godt, da han tabte tre kampe og kun fik tilkæmpet sig et enkelt point efter et uafgjort resultat. I øvrigt i en kamp mod Rosenborg og sønnen Noah Holm.

Fyret på live-TV: David Nielsen forklarer

Foruden David Nielsen bringer den finske kommentator også den nuværende Sparta Prag-assistent Jens Berthel Askou og den ledige Lars Søndergaard, der senest var landstræner for Kvindelandsholdet, i spil.

Færøerne spiller i Nations Leagues Pot C, hvor man efter fire kampe er absolut bundprop med tre point.

Efter Letland, Armenien og Nordmakedonien, der topper puljen ubesejret med ti point.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P