Serie A

To storklubber konkurrerer om tysk forsvarspillers underskrift

To italienske storklubber jagter forsvarsspilleren Jonathan Tah.

Foto: REUTERS/Lee Smith
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Til sommer 2025 udløber Jonathan Tahs kontrakt i Bayern Leverkusen.

Den tyske storklub var i seneste transfervindue ved at lande et salg af Tah til konkurrenterne fra Bayern München.

Men skiftet blev ikke til en realitet, og siden har der været utallige rygter om, at forsvarsspilleren vil væk fra klubben. Nu skriver et italiensk medie, at to storklubber i Serie A overvejer at hente den 28-årige tysker.

Ifølge La Gazzetta dello Sport kan Tahs nye arbejdsgiver enten komme til at hedde Juventus eller Inter. Og netop disse to klubber har hver deres strategi for, hvordan de vil lande en aftale.

Inter Milan overvejer at vente til sommer, hvor de kan hente tyskeren på fri transfer. Til gengæld vil Juventus ikke vente så længe, da Torino-klubben overvejer at komme rivalerne i forkøbet og hente Tah til vinter.

Juventus vil hente Tah som erstatning for Gleison Bremer, som er langtidsskadet.

Mediet skriver dog, at en handel mellem Bayern Leverkusen og Juventus først kan blive aktuel, hvis Juventus kan sælge 1-2 spillere til vinter.

Tah har spillet seks kampe i Bundesliga, hvor det er blevet til en enkel scoring for Xabi Alonsos mandskab.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P