– Man skal kende Eriksen for at forstå det
Christian Eriksen har givet kritikerne svar på tiltale i de seneste landskampe.
Christian Eriksen
HerrelandsholdetHan blev dømt om ikke færdig, så for nedadgående.
Der var meget imod Christian Eriksen i slutningen af sidste sæson og begyndelsen af igangværende sæson.
Transferbødlen spekulerede i nye klubber. Men Erik Ten Hag beholdt ham, og Eriksen og familien er glade for, hvor de er.
Nu er han tilbage i Manchester Uniteds startopstilling og blomstrer (igen) på landsholdet med et særligt aftryk og indtryk tirsdag aften i Schweiz.
Eriksen er begge steder højt placeret i hierarkiet.
Den påstand rummer ikke kun det fodboldmæssige, hvor Eriksen er markant tilbage. Men auraen omkring danskeren oser af ro, rutine, balance, ærgerrighed – og fødder der på et og samme tidspunkt er solidt plantet, men alligevel i bevægelse.
Uanset de ydre kommentarer og den såkaldte ekspertkloge domstol, så har Eriksen bevaret sig selv. Sine omgivelser. Sin fodbold. Tre ting, der holder ham oven vande.
Det er forklaringen på, at han stadig er, hvor han er.
I United, på landsholdet, på fodboldens radar og hitliste. Han modsvarer kritik og nedture med kærlighed til fodbolden. Christian Eriksen fortsætter bare med en umættelig leg med bolden – og fysikken.
Han er stadig ham der lukker og slukker på træningsbanen.
Eriksen er ikke den højtråbende blandt spillerne, men siger han noget, så lytter de efter. Sådan har det været på landsholdet i længere tid. Sådan er det nu i United. Et særligt fynsk “drive” uden overdreven frembrusning.
Han puster ikke mundtøjet op til særlige lydtryk, men det kommer og bliver respekteret, når han kritiserer sit eget hold efter et skuffende resultat, som han gjorde for nylig i det engelske. Normalt noget der spreder misstemning i egne kredse, men ikke når det kommer fra Eriksen. Han har aldrig været det overskriftsvenlige mediestunt i interviewsammenhæng, men bliver nu brugt flittigere som “talsmand”.
Han har også lagt på i det udadvendte – og er ikke mere forklædt som voksen. Han er i den grad voksen.
Flemming Toft
Han er trods modgangen i sæsonstarten tilbage med den genkendelige betydning også for landsholdet. Det så vi i efterårets to første kampe, vi så det tirsdag mod Schweiz, og vi har set det i det engelske, selvom United halter. På en måde er det typisk Eriksen.
Hans evner har altid gjort plads til de store forventninger. Derfor er vejen kortere til skuffelserne, når han ikke lykkes. Men han arbejder på sin egen måde for at være den optimale udgave af Christian Eriksen.
Ikke for kritikkernes skyld, men for hans egen og holdkammeraternes skyld.
Tag bare den uforlignelige tirsdag i St. Gallen. Christian Eriksen indledte med tre dødbolde, der døde inden de nåede en medspiller. Men som på træningsbanen blev han ved. Så kom et par gode bolde bagerst til Jannik Vestergaards pande, og så stikningen til Gustav Isaksen og målet.
Mens schweizerne havde ryggen til, så vi Eriksen-instinktet, hurtigt tænkt, hurtigt udført – en kunstnerisk aflevering, der foldede sig ud i Laudrup-klassen. Kulminationen på en stor præstation, selvom de indledende dødbolde ikke glemmes.
Det er ikke en ny udgave af den danske nummer 10, slet ikke. Hvis man kender ham, har fulgt ham, så er det her klassisk Eriksen.
Det kan ligne en leg, når han er bedst. Men han arbejder hårdt for det – fordi det er en leg for ham, legen med bolden. Han har også lagt på i det udadvendte – og er ikke mere forklædt som voksen. Han er i den grad voksen.
Det er lige før han nu, er den bedste udgave af Christian Eriksen.
Han er ikke kun en fodboldmæssig profil – han er markant. Ikke i sit umiddelbare output – det er ikke synligt, for sådan er han: stille og rolig. Men han fylder mere i truppen, end de fleste umiddelbart tror. Han gør det bare på sin egen facon.
