3F Superligaen

Medie: Adskillige klubber flår i Superliga-emne

Både F.C. København og FC Nordsjælland har tidligere været meldt interesserede i et stortalent. Nu står større klubber angiveligt klar i forsøget på at sikre sig hans underskrift.

F.C. København logo
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Den blot 16-årige Albin Andersson fra Malmø FF vækker nok ikke den store genklang hos den almene fodboldfan.

Så skulle det da lige være fordi man er hyppig bruger af Football Manager eller er fodboldscout.

Men i både F.C. København og FC Nordsjælland er man særdeles godt bekendte med det svenske talent, der tidligere har fået de to klubber fra 3F Superligaen til at spejde langt efter svenskeren, der primært begår sig på den centrale del af midtbanen.

Det erfarede det svenske fodboldmedie Fotbolldirekt i hvert fald for længe siden, men i dag onsdag er der nyt vedrørende Albin Andersson.

Selvsamme medie erfarer nemlig, at Bayern München, RB Leipzig og sågar Brøndby IF nu også skulle have følehornene ude i jagten på at sikre sig stortalentet, der synes at have et utal af muligheder på hånden.

Udlejet fra Brøndby: Klubben har købsoption på mig

Om hvorvidt en af de tre klubber fra 3F Superligaen, skulle være i overvejelserne for den 16-årige og dennes bagland, melder mediet ikke noget om, men tidligere har alle tre klubber dog vist, at man sagtens kan få udviklet på et talent og sende dette videre til større adresser i fodboldeuropa.

Albin Andersson har fortsat sin førsteholdsdebut til gode, men mon ikke, det er en spiller, vi kommer til at høre mere om i fremtiden.

I hvert fald har han allerede været en del af adskillige træningspas med førsteholdstruppen i Malmø FF, der tæller danske spillere som Jens Stryger Larsen, Anders Christiansen, Sebastian Jørgensen og Søren Rieks.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P