International Fodbold

U21-danskere afslutter EM-kval med manér

Det danske U21-landshold slog Island sikkert og de unge danskere er nu færdige med EM-kvalifikationen.

Anton Gaaei, Tochi Chukwuani, Oliver Provstgaard og Mathias Kvistgaarden fejrer en scoring.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
  • Det danske U21-landshold fortsatte de gode takter og slog Island med 2-0 i den sidste EM-kvalifikationskamp på Vejle Stadion. Danskerne havde allerede inden kampen vundet gruppen, men de cementerede deres position med endnu en sejr.
  • I første halvleg bragte Sturm Graz-talentet Tochi Chukwuani danskerne foran på flotteste vis, da han inde i feltet kunne brysttæmme et veltempereret indlæg fra Ajax-backen Anton Gaaei og flugte bolden i mål til 1-0. Efter en times spil kunne Mathias Kvistgaarden fordoble føringen, da han ved bagerste stolpe let prikkede et indlæg ind fra Isak Jensen.
  • Det danske U21-landshold var ikke for alvor i vanskeligheder i kampen og kan nu se frem mod EM-sutrunden til næste år i Slovakiet. De unge danskere er dermed tilbage i det fine selskab, efter at man i 2023 glippede kvalifikationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P