Panathinaikos med smuk gestus til Baldocks efterladte
Panathinaikos vil med en smuk gestus støtte George Baldocks efterladte.
Siden sidste uge har Grækenland været i sorg.
Her kom det på tragisk vis frem, at den græske landsholdsspiller George Baldock var afgået ved døden.
Det har det græske landshold sidenhen fået markeret og hyldet i to flotte sejre, og nu vil Baldocks klub, Panathinaikos, støtte den afdøde højrebacks efterladte.
Ifølge Daily Mail vil den græske storklub angiveligt udbetale den fulde løn for den treårige kontrakt, George Baldock underskrev i sommer, da han skiftede fra Sheffield United.
Ligeledes forlyder det, at klubben vil arrangere en velgørenhedskamp næste år, hvor overskuddet vil gå til hans familie.
George Baldock blev 31 år gammel og havde både en forlovet og en etårig søn.
Græsk målhelt: Vi gav alt for Baldock