Flemming Toft: Landsholdets fremtid er i spil
Fremtiden for Herrelandsholdet ser umiddelbart meget lys ud, men der er et par men’er, der får Flemming Toft til at stille spørgsmålstegn.
Det kan godt være, at det er nutid for de to bedste herrelandshold i fodbold, men pilen peger mod VM-slutrunden 2026 og EM-slutrunden to år senere.
Dermed er fremtiden altså i spil.
Det ser fornuftigt ud med fremtiden for Herrelandsholdet, hvis det bliver forvaltet rigtigt af spillerne selv og af mændene bag landsholdet.
Dels fordi, at U21-landsholdet har præsteret og spillet sig til en slutrunde næste sommer.
De har også levereret spillere til Herrelandsholdet. Spillere med potentiale og muligheder for fremtiden.
Morten Hjulmand er et godt eksempel. Indenfor et år spillede han sig til et startplads – og en fast plads – på landsholdet. Albert Grønbæk er ved at gøre det samme.
Medie revser Hjulmand: Usportslig provokatørHvis vi så kigger på det landshold, som er aktuelt, så er der spillere, som har løftet sig klub- og landsholdsmæssigt og fået erfaring den vej igennem.
De har formentlig den allerbedste alder om 20 måneder, når VM-slutrunden går i gang. Her tænker jeg på Kasper Dolberg, Jonas Wind, Rasmus Højlund, Mikkel Damsgaard og Andreas Skov Olsen.
Der er selvfølgelig også andre scenarier.
Spørgsmålstegn ud for nogen af de etablerede spillere på det nuværende landshold; Kasper Schmeichel, Jannik Vestergaard, Christian Eriksen, måske også Christian Nørgaard og Yussuf Poulsen.
De har været med i mange år. De har leveret til landsholdet. Spørgsmålet er bare: Hvor er de om knap to år? Klubmæssigt, niveaumæssigt og aldersmæssigt.
Det er det interessante, men umiddelbart, så ser fremtiden ganske lys ud.
Flemming Toft: Vi blev ikke en landstræner klogereHerrelandsholdet spiller tirsdag aften klokken 20.45 i Nations League på udebane mod Schweiz, mens U21-landsholdet hjemme på Vejle Stadion tager imod Island klokken 18.00 i EM-kvalifikationen.
Steffen Højers drenge er dog som bekendt allerede kvalificeret til slutrunden i 2025, der spilles i Slovakiet.