Flemming Toft: Hvor var der meget rod
2-2 i Schweiz er et fint resultat. Alligevel er det svært ikke også at være kritisk, for det var en tåget omgang fra det danske landshold.
DanmarkPå tavlen ligner det en succes.
Det uafgjorte resultat er til at leve med, men det frigør ikke for kritiske briller. For hvor var der meget rod.
Men et dansk landshold på vej mod en fast plads i Nations Leagues bedste selskab. Og med udsigt til fordele i VM-kvalifikationens lodtrækning.
Men der var udfald en masse undervejs. Dels i det defensive, dels i kombinationsforståelserne, dels i de personlige fejl – og måske også den ellers friske startformation helt oppe foran. Med den mest urutinerede angrebstrio med færre end 25 kampe tilsammen. Og en usædvanlig ung trio – Isaksen (23 år), Højlund (21 år), Grønbæk (21 år).
De tre røg ud efter 57 minutter, hånd i hånd. Undren. Men måske med en pointe. Det tog i hvertfald al fart ud af det danske hold.
Resultatet er til ok-hatten. Nu mangler Spanien i Parken, som Danmark kun har slået to gange i historien, og Serbien ude. To svære kampe, men godt med pointfundamentet.
Men det er ikke tågesnak – som vejret ellers indikerede – at tale om en hårsbredde fra dansk fiasko. For det blev for usammenhængende, fordi ind- og udskiftningerne var (for mig) ikke så lige til, og fordi det blev uden spillemæssigt hoved og hale.
Jeg mener det stadig efter to sejre (hjemme), et nederlag og en uafgjort – det er ikke holdbart med landstrænersituationen.
Det virker rådvildt for alt og alle. Ikke ment personligt på Lars Knudsen, men der mangler generelt pondus. Der mangler et aftryk, man kan forholde sig til. Jeg synes også, det gælder for mange af spillerne.
