3F Superligaen

Hjemvendt SL-profil har genfundet glæden ved fodbold

Efter et mislykket forhold i USA er Nikolas Dyhr tilbage i Danmark – og det glæder venstrebacken utroligt meget.

Nikolas Dyhr klapper ud til fans på Vejle Stadion for Randers FC.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Nikolas Dyhrs amerikanske eventyr gik ikke som håbet.

Bare et halvt år senere var den nu 23-årige venstreback parat til at vende snuden hjem mod Danmark.

Dog blev destinationen ikke FC Midtjylland, men i stedet Randers FC, der stod klar med åbne arme.

Her er Dyhr allerede faldet rigtig godt til, og selv fortæller han, at han allerede har genfundet glæden ved fodbold.

– Ambitionerne er først og fremmest at få fuld spilletid og gøre det godt. Jeg kommer også tilbage for at få glæden tilbage ved at spille fodbold, og det synes jeg, at jeg har fået.

– Og så forhåbentligt at spille mig til et skifte igen på et tidspunkt, men det er slet ikke der, fokus er nu. Fokus er bare at gøre det så godt som muligt og måske lave nogle mål og oplæg. Det vigtigste er, at holdet gør det godt.

– Hvis man gør det godt, så kan det være, der falder noget af til sidst måske med et skifte, fortæller Nikolas Dyhr til Campo.

Nikolas Dyhr klapper ud til fans på Vejle Stadion for Randers FC.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For den tidligere FCM-back har det allerede været en stor succes at komme til Kronjylland, hvilket han uddyber:

– Det har været rigtig fint. Det har jeg været superglad for, og det har været meget ligetil at komme ind på holdet.

– Jeg synes det er en god gruppe med nogle gode mennesker omkring. Jeg har egentlig bare været super taknemmelig og glad for at få muligheden.

At det ikke lige skulle være FC Midtjylland er ikke noget, der har plaget den unge Randers-back.

– Det tænkte jeg sgu ikke så meget over. Jeg var glad for at få muligheden for at komme til Randers, og så tænkte jeg ikke over, at jeg havde spillet i FC Midtjylland.

Foto: Randers FC

– Jeg glædede mig egentlig bare til at spille mod dem, og så endte jeg så med at blive skadet mod dem, det er så, hvad det er. Men jeg så bare frem til at spille mod dem og se dem igen, fortæller Nikolas Dyhr til Campo.

Skaden er Randers-backen dog ved at være kvit, hvis man spørger cheftræner Rasmus Bertelsen – det kan du læse mere om her:

Glæde i Randers – skadet profil tæt på comeback

Til trods for skaden var de 40 minutter, det blev til mod FC Midtjylland, en godt gensyn med flere bekendte ansigter.

– Det var sgu meget sjovt. Alle dem man kender – både spillere, men måske mest dem fra staben, som har været der, siden jeg var 14 år. Det blev lige til en krammer og så et smil på, men det var sgu lidt specielt.

– Men når du går inden for kridtstregerne, så tænker man sgu ikke over, hvem det er. Så er det et hold ligesom alle andre, som man forhåbentligt gerne skulle slå og få tre point, siger Nikolas Dyhr.

Før sin skade havde den 23-årige venstreback bidt sig godt fast i Randers FC’s startopstilling, hvor det var blevet til en startplads i samtlige af kronjydernes superligakampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P