Medie: Topklubber duellerer om serbisk “supertalent”
Nogle af de største klubber i europæisk fodbold har alle set sig lune på den samme unge serber.
Andrija Maksimovic er bare 17 år gammel.
Alligevel tiltrækker han sig opmærksomhed fra nogle af de største klubber i europæisk fodbold.
I hvert fald hvis man skal tro Sky Sports Germany-journalisten Florian Plettenberg.
Han skriver således på X, at Borussia Dortmund er interesseret i at hente den serbiske offensivspiller – eller “supertalent”, som han bekskriver Andrija Maksimovic.
Den tyske storklub er dog ikke ene om interessen. Juventus, Liverpool og Manchester City følger nemlig også med i den unge serbers udvikling.
Andrija Maksimovic tørner lige nu ud for FK Crvena zvezda, også kendt som Røde Stjerne, i hjemlandet.
Her strækker hans kontrakt sig frem til sommeren 2027.
Ifølge Florian Plettenberg skal de interesserede klubber diske op med 15 millioner euro, hvis de skal få hans nuværende klub til at sælge.
Andrija Maksimovic fik lørdag sin debut for Serbiens A-landshold, da han blev skiftet ind i 2-0-sejren over Schweiz.