LaLiga

Journalist: Premier League-kaptajn spejder mod Barcelona

Den skadesplagede Reece James skulle angiveligt kigge mod syd, hvor særligt to klubber har fanget englænderens interesse.

Reece James var senest i aktion for Chelsea i en sommerkamp mod Real Madrid 7. august 2024.
Foto: Jim Dedmon/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det ville være en underdrivelse af dimensioner, hvis man valgte at påstå, at Reece James ikke har været uheldig med sine mange skader.

Således har den skadesplagede Chelsea-kaptajn over adskillige omgange været ude med diverse muskelskader. Også i skrivende stund.

Og netop disse skader skulle nu have fået englænderen til at kigge sig om efter en ny klub.

Det erfarer Steve Kay, der er tilknyttet medierne Transfersdotcom og CaughtOffside, på X.

Helt konkret erfarer den britiske journalist, at Reece James skulle undersøge sine muligheder for et fremtidigt skifte til FC Barcelona og LaLiga.

Han skulle nemlig være af den overbevisning, at sydens sol og klima skulle være bedre for kroppen og dermed mindske muligheden for lignende muskelskader fremadrettet.

Foruden Barca nævner Steve Kay også, at James sammen med sine repræsentanter har en line ude hos Benfica, hvor han i så fald ville blive direkte konkurrent til Alexander Bah, skulle et skifte hertil blive en realitet.

Filip Jørgensen genkalder: Fodbold blev for meget

Den 24-årige Reece James, der i øvrigt nu skulle være tilbage i fuld træning med sine øvrige holdkammerater forud for Premier League-kampen mod Liverpool på søndag, har været Chelsea-kaptajn siden sommeren 2023, hvor Mauricio Pochettino tildelte ham hvervet.

Han har i alt spillet 158 for The Blues, hvor det også er blevet til 11 mål og 22 oplæg.

Foruden disse statistikker har han også vundet Champions League-trofæet i 2020/21-sæsonen med sin barndomsklub, som han har en kontrakt med til sommeren 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P