
Gode nyheder i Chelsea: Stjerne træner med igen
Reece James er vendt tilbage til holdtræningen i Chelsea.

Foto: Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix
Chelsea-træner Enzo Maresca har fået noget at smile over.
Således oplyser den kongeblå London-klub mandag på X, at en af holdets store stjerner nærmer sig et comeback.
I hvert fald er Reece James kommet så langt i sit skadesforløb, at han nu er i stand til at træne sammen med resten af holdet.
Den 24-årige englænder blev skadet kort før sæsonstart og har siden arbejdet på at komme tilbage.
Chelsea har dog klaret sig ganske fint i anførerens fravær og indtager aktuelt fjerdepladsen i Premier League.
London-klubben spiller næste gang søndag mod Liverpool på Anfield.