3F Superligaen

Er de med eller ej? FCK giver status

F.C. København giver en status på, om hvorvidt Rodrigo Huescas og Marcos López er i spil til fredagens superligakamp mod Vejle. Begge spillere er på landsholdsopgaver på den anden side af jordkloden.

Det er endnu ikke besluttet, om Marcos López (billedet) og Rodrigo Huescas er i spil til fredagens 3F Superliga-kamp mellem F.C. København og Vejle Boldklub.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tidligere på mandagen bragte Ekstra Bladet en historie, hvor der blev sået tvivl om Rodrigo Huescas og Marcos López‘ mulige kampdeltagelse på fredag, hvor F.C. København tørner sammen med Vejle Boldklub i 3F Superligaen.

I et skriftligt svar til Campo lyder det nu fra løvens egen mund, at det fra klubbens side endnu ikke er besluttet, om de to er i spil til kampen:

– Rodrigo og Marcos er retur den 17. (torsdag red.).

– Om de indgår i truppen til kampen er ikke besluttet på nuværende tidspunkt, lyder det fra pressechef Kristoffer Skadhauge.

Dermed lægger det fortsat ikke helt fast, om Jacob Neestrup kommer til at gøre brug af Rodrigo Huescas og Marcos López, der begge er i spil til at skulle repræsentere henholdsvis Mexico og Peru på den anden side af jordkloden natten mellem tirsdag og onsdag.

Indtil videre står Rodrigo Huescas noteret for ni kampe for F.C. København, mens Marcos López har fået syv optrædener.

Sidstnævnte fik første halvleg senest mod Silkeborg IF, hvorimod Huescas så til fra bænken i hele opgøret.

Investorer gør klar til at byde på selskabet bag Parken

Begge spillere blev i sommer hentet til F.C. København.

Den 21-årige Rodrigo Huescas blev nemlig købt fri af sin kontrakt i mexicanske Cruz Azul, mens Marcos López er hentet ind på en sæsonlang lejeaftale i Feyenoord.

Kampen mellem F.C. København og Vejle Boldklub fløjtes i gang i Parken fredag 18. oktober klokken 19:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P