International Fodbold

Declan Rice i modsvar efter kritik: Det er forkert

Declan Rice svarer tilbage på en eksperts udtalelse om, at England ikke har nogen identitet.

Rice i aktion mod Finland
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere engelske forsvarsspiller og nuværende kommentator Stuart Pearce var i søndags ude med riven.

Ifølge fodboldkommentatoren er det svært at blive klogere på, hvad England vil under Lee Carsley. Her har han særligt kritiseret Englands manglende identitet og spillestil.

Den udtalelse er ikke faldet i god jord hos Arsenal-spilleren Declan Rice. Dét gav midtbanespilleren udtryk for efter sejren mod Finland.

– Jeg kan ikke sige meget, men jeg synes, at det er forkert at sige. Jeg synes, vi har en identitet. Under Gareth [Southgate] havde vi en identitet og en spillestil, om hvordan vi vil spille. Det samme har vi også under Lee [Carsley].

– Der er mange ting, som folk ikke ser, som vi arbejder på. Vi har kun haft en uge sammen, og det er ret kort tid at have sammen på græs, uddyber Rice.

Englænderne blev særligt kritiseret efter det overraskende nederlag til Grækenland, hvor de tabte 2-1. Ifølge Rice skal man ikke male fanden på væggen på grund af en enkel kamp.

– Jeg synes, vi har en identitet, og det er en god en, fordi fansene forlanger, at vi spiller offensivt og frit, siger Rice.

England rejste sig i weekenden efter nederlaget til Grækenland, da de slog Finland 3-1.

Dog er det ikke sikkert, at det i fremtiden bliver med Lee Carsley i spidsen, da han gerne vil tilbage til U21-landsholdet.

Dét kan du læse mere om her:

– Jobbet fortjener en verdensklassse træner

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P