International Fodbold

– Trent Alexander-Arnold har mere end fortjent sin plads

Den fungerende engelske landstræner Lee Carsley er ikke i tvivl om, at Trent Alexander-Arnold har en plads på holdet.

Lee Carsley kigger på en iPad under kampen mellem Finland og England.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Under sommerens EM-slutrunde var Trent Alexander-Arnold en af de mest omdiskuterede spillere på det engelske A-landshold.

Han begyndte turneringen med en plads i startelleveren, men blev senere erstattet af flere forskellige spillere.

Liverpool-stjernen, der både kan begå sig på midtbanen og som back, var dog med fra start søndag aften, da England sejrede med 1-3 ude mod Finland.

Her kom Trent Alexander-Arnold på tavlen, da han med et kvarter tilbage af opgøret scorede et flot mål på direkte frispark.

Efter kampen fortæller fungerende landstræner Lee Carsley nu, at den 26-årige englænder i dén grad har en rolle på hans hold:

– Trents kvalitet taler for sig selv.

– Det er ikke noget med, at jeg har fundet plads til ham på holdet. Han har mere end fortjent sin plads, siger Lee Carsley ifølge BBC.

Trent Alexander-Arnold står noteret for 32 kampe på det engelske A-landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P