Medie: Tidligere PL-stjerne anholdt for voldtægt
The Sun skriver søndag, at en fodboldspiller i 20’erne er blevet anholdt for voldtægt.
En tidligere Premier League-stjerne er blevet anholdt for voldtægt.
Det skriver The Sun.
Mediet beretter videre, at vedkommende er i 20’erne og anses som værende en international fodboldstjerne. Navnet oplyses dog ikke af juridiske årsager.
Anholdelsen fandt sted på et femstjernet hotel i London onsdag morgen.
Kvinden, der har anmeldt voldtægten, skulle have mødt ham på en bar i det centrale London natten til onsdag, hvorefter hun var taget med ham tilbage på hotellet.
Her hævder hun at være blevet angrebet og voldtaget af fodboldspilleren.
Han blev senere taget med til Charing Cross police station, hvor han blev afhørt med en advokat tilstede.
Spilleren er sidenhen blevet løsladt mod kaution og afventer nu en dato i midten af december, hvor retssagen forventes at finde sted.