Herrelandsholdet

Danmark blev trykket i bund: En ond cirkel

Jannik Vestergaard beskriver, hvordan det føltes at spille mod Spanien lørdag aften.

Jannik Vestergaard overfor Lamine Yamal på et hjørnespark.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En nogenlunde første halvleg.

Og så ellers en anden halvleg, hvor klasseforskellen var til at se.

Det er i grove træk sådan Danmarks 1-0-nederlag mod Spanien lørdag aften kan beskrives.

Særligt efter pausen havde danskerne svært ved at fastholde bolden, og sådan føltes det også inde på banen.

Det fortæller Jannik Vestergaard til TV 2 Sport.

– Det er en ond cirkel, når vi forsvarer meget, så bruger vi også mange kræfter. Det koster måske lidt i boldbesiddelsen.

– Jeg synes godt, at vi som hold kunne have været bedre. Om det er teknikken eller den sidste koncentration tør jeg ikke sige.

– Der var situationer, hvor vi fik spillet os lidt igennem det første pres, og der formåede vi ikke at sætte kniven ind overhovedet – især i anden halvleg, siger han til TV 2 Sport.

Med nederlaget indtager Danmark nu andenpladsen i Nations League-gruppen, mens Spanien er et enkelt point foran.

Jannik Vestergaard og resten af det danske landsholds skal på opgave igen tirsdag, hvor Schweiz venter på udebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P