Sydamerika

Oliver Sonne med fra start, da kriseramte Peru tog stor skalp

Peru har været langt fra den forfatning, der sendte den lille sydamerikanske nation til VM i 2018, men lørdag nat fik de sig en vigtig sejr – og det var med dansk præg på banen.

Silkeborgs Oliver Sonne i 3F Superligakampen mellem Silkeborg IF og FC Midtjylland på Jysk Park i Silkeborg, søndag den 1. september 2024.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Peruvianer eller dansker?

Oliver Sonne er formentlig også selv lidt i tvivl, hvis Silkeborg IF-spilleren absolut skulle vælge mellem de to nationer.

Om ikke andet har backen valgt at stille op for det peruvianske landshold trods sin danske opvækst, og lørdag nat var han med, da Peru tog en særdeles vigtig sejr i bestræbelserne i at komme med til VM i 2026.

Peru var før kampen uden sejr i hele kvalifikationen, hvor de via tre uafgjorte havde skrabet tre point sammen i ni kampe.

Lørdag nat kom den store forløsning så, da et mål efter 88 minutter af Portland Timbers-spilleren Miguel Araujo sikrede Peru en 1-0-sejr over Uruguay, der ellers havde stjernenavne som Darwin Nunez, Federico Valverde og Manuel Ugarte med fra start

Frit valg på alle hylder: Store klubber jagter Oliver Sonne

Oliver Sonne spillede 82 minutter af opgøret, før han altså blev skiftet ud kort før den forløsende scoring. FC Midtjyllands Emiliano Martinez så hele kampen fra bænken. Med fra start for Peru var også den tidligere AaB-spiller Edison Flores.

Med resultatet sniger Peru sig op på næstsidstepladsen i kvalifikationen, hvor de stadig har fem point op til syvendepladsen, som giver en playoff-kamp om at komme med til VM i 2026.

Se mål og højdepunkter fra kampen her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P