Liverpool-stjerner sendt tidligt hjem fra landshold
Liverpool oplyser lørdag eftermiddag, at to af klubbens allerstørste stjerner rejser tidligt hjem fra deres respektive landsholdslejre.
Både Mohamed Salah og Virgil van Dijk forlader deres respektive landsholdslejre.
Det bekræfter Liverpool på sin hjemmeside lørdag.
Hvad angår Virgil van Dijk, så skyldes det, at han under fredagens 1-1-kamp mellem Ungarn og Holland fik to gule kort og dermed er i karantæne til næste kamp mod Tyskland.
Forklaringen bag Mohamed Salahs farvel til den egyptiske landsholdslejr handler i stedet om hvile.
Liverpool oplyser, at han var med og scorede i fredagens 2-0-sejr over Mauretanien. Han stod til at skulle spille en ny kamp mod samme modstander igen tirsdag – men den kommer han så ikke til at tage del i alligevel.
– De to tager dermed ikke yderligere del i deres landsholdslejre denne måned, efter beslutningen om at lade dem rejse tidligt hjem blev truffet af de respektive landshold, skriver Liverpool.
Der er derfor en god sandsynlighed for, at de begge er klar søndag den 20. oktober, når Liverpool tager imod Chelsea til et topbrag i Premier League.