
Engelske stjerner træner med igen
Den engelske landsholdstrup har fået et større boost.

Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix
Da England overraskende tabte med 1-2 hjemme mod Grækenland torsdag, var det uden to store navne på holdkortet.
Manchester City-stjernen Jack Grealish og anfører Harry Kane var nemlig ikke med.
Det ser dog ud til at ændre sig til englændernes kommende kamp mod Finland.
I hvert fald skriver Sky Sports, at de begge er med i lørdagens træning.
Mediet har også delt en video, hvor man rigtigt nok kan se både Jack Grealish og Harry Kane tage del i øvelserne.
England og Finland ramler sammen på sidstnævntes hjemmebane søndag klokken 18.00.