3F Superligaen

Sådan sagde ‘CV’ farvel: Undskyld jeg kommer for sent

Carsten V. Jensen havde stadig overskud, selvom han blev fyret to dage forinden.

Carsten V. Jensen under kampen mellem Brøndby og Silkeborg.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Carsten V. Jensen er færdig som fodbolddirektør i Brøndby IF.

Det blev meldt ud tirsdag, og ifølge den officielle udmelding skete det efter gensidig enighed.

Til podcasten BrøndbyLyd var han dog ikke meget for at sætte ord på, hvad der helt præcist er foregået i forbindelse med hans afskedigelse.

Til gengæld deler han gerne ud om, hvordan han fik taget sin afsked med folkene i Brøndby.

Og det foregik ikke helt uden humor.

Han valgte nemlig at dukke op til et møde torsdag, to dage efter sin afskedigelse:

– Jeg havde set i min kalender, at der var ledermøde, så jeg kom et kvarter for sent ind og sagde ”undskyld, jeg kommer for sent.” Så fik vi en snak om det, siger Carsten V. Jensen i podcasten ifølge fanmediet BrøndbyForFan.dk.

Det var dog ikke kun ledelsen i klubben, der fik et besøg fra ham. Det gjorde staben og spillerne også:

– Jeg sagde, at de skulle tage sig sammen. Jeg sagde ”Birk, få styr på forsvaret, Henrik, få styr på dødboldene, Anders, få dem i form – og Jesper, du skal nok køre. Bare de andre kommer i gang.”

Detaljen med, hvorvidt Carsten V. Jensen blev fyret eller selv sagde op er i øvrigt ikke helt uvæsentlig rent økonomisk.

Det kan du læse mere om nedenfor

Tvivl om CV’s fratrædelse: Enig eller ej – millioner på spil

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P