Premier League

Nottingham Forest vil appellere enorm bøde

Nottingham Forest er fredag blevet idømt en bøde på 750.000 pund. Klubben er dog ikke enig i den beslutning.

Nottingham Forests spillere ærgrer sig.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

750.000 pund. Svarende til 6,7 millioner kroner.

Det er, hvad Nottingham Forest er blevet idømt i bøde af det engelske fodbold forbund for et opslag på de sociale medier tilbage i april.

Premier League-klubben er dog langt fra enig i bødens størrelse.

– Nottingham Forest Football Club er ekstremt skuffet over beslutningen om at idømme klubben en bøde på 750.000 pund for nogle kommentarer på de sociale medier efter vores Premier League-kamp mod Everton den 21. april.

– Vi er særligt bekymrede over, at det engelske fodboldforbund søgte en sanktion i “omegnen af 1.000.000 pund”. Vi mener, at det, sammen med bøden, er fuldstændigt ud af proportioner og klubben vil nu appellere beslutningen, står der på Nottingham Forests hjemmeside.

Du kan læse mere om det opslag, der i første omgang udløste bøden, i artiklen nedenfor

Dyr kommentar: PL-klub idømt gigantisk bøde

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P