
Medie: PL-storklubber holder øje med Dortmund-juvel
Ifølge Bild har tre store Premier League-klubber et godt øje til et af Dortmunds unge talenter.

Jamie Bynoe-Gittens er et varmt navn for tiden.
Den unge Dortmund-komet har tiltrukket sig interesse fra især tre store Premier League-klubber.
Ifølge det tyske medie Bild har de tre klubber haft talentspejdere på plads i det tyske for at overvære den 20-årige englænder.

Der er tale om både Tottenham, Chelsea og Liverpool, som altså ifølge Bild har haft scouts på plads for at tage et nærmere kig på Jamie Bynoe-Gittens.
Bynoe-Gittens kom til Dortmunds ungdomsafdeling fra Manchester City i 2020, og siden er det blevet 67 kampe for englænderen, der har kvitteret med ni scoringer og 11 oplæg.

I denne sæson er det blevet til fire mål og to assists i ni kampe for Dortmund.