
United-back har været under kniven efter hjertebanken
Noussair Mazaraoui er blevet opereret efter hjertebanke

Manchester United må undvære nok en back.
Luke Shaw og Tyrell Malacia har været fraværende med skader gennem hele sæsonen, og nu stirrer Mazraoui også ind i en periode på lazarettet.
Den marokkanske back er nemlig blevet operet i hjertet efter at have oplevet hjertebanken.

Det skriver BBC, som i samme ombæring oplyser, at der er tale om et mindre indgreb, som forventes at holde Mazraoui ude i nogle uger.
Den 26-årige højreback har tidligere døjet med hjerteproblemer tilbage i 2023 efter at være blevet ramt af covid-19.
Her blev marokkaneren diagnosticeret med betændelse i hjertevævet, hvor han blev nødt til at tage en måneds orlov fra fodbold, før han igen kunne træne.
Siden ankomsten i sommer har Noussair Mazraoui været fast mand i startopstillingen for Erik ten Hag, hvor det er blevet til ti optrædener.