Uwe giver status på Mølgaard
Uwe Rösler giver en status på Tobias Mølgaard, som onsdag trænede sammen med sine øvrige holdkammerater på Fredensvang.
Tobias Mølgaard var onsdag formiddag atter tilbage på træningsbanen på Fredensvang, hvor han i et kvarters tid deltog i en øvelse med bold sammen med sine holdkammerater.
Men hvor længe går der egentlig, før AGF-fansene kan se frem til at se fanfavoritten tilbage i kamp for De Hviie?
Det spørgsmål svarede Uwe Rösler på efter onsdagens træningspas:
– Han er mere og mere med i træningen, men han er stadig ikke med på fuld tid, indledte tyskeren og fortsatte:
– Han er heller ikke i kampform endnu, men han er helt sikkert på vej i den rigtige retning.
Glæde på Fredensvang: AGF-profil træner atter medHerefter gjorde Uwe Rösler det klart, at han ikke vil presse Tobias Mølgaard i kamp, førend han er helt klar, hans skadeshistorik taget i betragtning:
– Tobias er ikke er klar til at komme i spil endnu, fordi jeg ønsker ikke at at putte et unødigt pres på ham.
– Men vi er meget glade for hans fremgang, og hvordan det går ham lige nu. Vi tager det dag for dag.
AGF spiller allerede torsdag en træningskamp ude mod Hamburg SV.
Her er det Campos klare vurdering, at Tobias Mølgaard ikke kommer i spil.