Champions League

Lyn-hattrick: Harder tog sagen i egen hånd mod Arsenal

Pernille Harder var fyr og flamme, da Bayern München onsdag aften tog imod Arsenal.

Pernille Harder fejrer en scoring under kampen mellem Bayern München og Arsenal.
Foto: Leonhard Simon/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern München fik onsdag aften en vaskeægte drømmestart på Champions League.

Og det skyldes ikke mindst Pernille Harder.

Således noterede hun sig for et hattrick, da Arsenal blev sendt hjem med 5-2-nederlag i bagagen.

Ved stillingen 2-2 og med 72 minutter spillet lå det ellers ikke ligefrem i kortene, at Pernille Harder skulle nå at score et vaskeægte hattrick – hun havde nemlig ikke noteret sig for en scoring i kampen på daværende tidspunkt.

I det 73. minut bragte hun dog Bayern München på sejrskurs, og 13 minutter senere stod der pludseligt 5-2 efter tre Harder-mål.

Minuttet efter kunne hun lade sig hylde, da hun blev skiftet ud og fra bænken kunne se sine holdkammerater køre sejren i land.

Det var både Bayern Münchens og Arsenals første kamp i Champions League i denne sæson.

I videoen nedenfor kan du se et andet hattrick, som Pernille Harder scorede forleden mod Hoffenheim

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P