3F Superligaen

Kent som landstræner? Fedt når det er en dansker

Kent Nielsens trænerkollega Rasmus Bertelsen kan sagtens se Silkeborg-chefen blive dansk landstræner.

Kent Nielsen og Rasmus Bertelsen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Hvem skal være Danmarks næste landstræner?

Pilen startede med at pege på den midlertidige landstræner Morten Wieghorst, der kort herefter blev sygemeldt med stress.

Dernæst blev Lars Knudsen hevet ind, men en permanent løsning er endnu ikke fundet.

Dog har flere medier – inklusiv Campos fodboldekspert, Rasmus Würtz – peget på Silkeborg IF’s Kent Nielsen.

Ekspert: For mig er han en favorit til landstrænerjobbet

Det er også noget Randers FC‘s cheftræner, Rasmus Bertelsen, ser som en god mulighed.

Kent Nielsen og Rasmus Bertelsen.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Det kunne jeg sagtens se. At have en dygtig træner, der spiller en attraktiv form for fodbold, så det kunne jeg sagtens se som en god mulighed.

– Jeg synes det er fedt, når det er en dansker – måske også fordi det er et fag, jeg selv begår mig i – men jeg synes, at det var fedt, da Kasper [Hjulmand, red.] var cheftræner.

– Så hvis man kan finde en anden god dansk kandidat, så vil jeg da bakke rigtig meget op om det, men det er jeg sikker på, at de har godt styr på inde hos DBU, fortæller Rasmus Bertelsen til Campo.

Kent Nielsen, der står noteret for 57 A-landskampe som aktiv fodboldspiller, har førhen stået i spidsen for klubber som Brøndby IF, AaB og OB.

Den nu 62-årige Silkeborg-chef har været manden ved roret i Søhøjlandet siden 2019.

Campo har tidligere spugt Kent Nielsen ind til rollen som landstræner. Svaret kan du læse lige her:

Ærlig Kent Nielsen: Landstræner er det største i Danmark

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P