International Fodbold

John Stones tager over for Harry Kane: Var målløs

England sparer Harry Kane mod Grækenland, og i stedet har John Stones fået æren af at bære anførerbindet.

John Stones under en træning med det engelske landshold.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

John Stones skal være anfører for England.

Det blev meldt ud på et pressemøde onsdag aften.

Årsagen er, at Englands normale anfører, Harry Kane, døjer med en mindre skade og derfor spares i den kommende kamp mod Grækenland.

Selv fortæller John Stones, at det er en drøm, der går i opfyldelse – og at han havde svært ved at finde ord, da han fik overbragt nyheden af landstræner Lee Carsley.

– Det er alt, hvad jeg drømte om som barn. Også for min familie, som kommer til at se mig gå på banen som anfører for England. Det er et specielt øjeblik.

– Jeg kan ikke takke Lee nok for det. Vi havde en fantastisk snak i aftes (tirsdag, red.), hvor jeg var lidt målløs.

– Det er et utroligt øjeblik for mig, og det er allerede lidt mere normalt for mig i dag. Alt fortsætter som normalt med både forberedelserne og træning. Men ja, det er en kæmpe ære, og jeg vil huske det for evigt, siger han på et pressemøde onsdag.

30-årige John Stones står noteret for 81 A-landskampe.

Kampen mellem England og Grækenland fløjtes i gang torsdag aften klokken 20.45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P