
Hareide: Han kan sagtens blive dansk landstræner
Åge Hareide peger på en tidligere Manchester United-manager, når han skal komme med sit bud på en oplagt kandidat til det danske landstrænerjob.

Åge Hareide ved i den grad, hvad han taler om, når han nu også vælger at give sit besyv med i landstrænerdebatten.
Den tidligere træner for Herrelandsholdet, der har et unikt indblik i, hvad det kræves for at lykkes i rollen, mener, at Ole Gunnar Solskjær kunne være et oplagt bud for DBU.
Det fortæller den 71-årige nordmand i et interview med Viaplay Sport News:
– Han har alle kvalifikationer til det, og han har også været i en så stor klub som Manchester United, og håndteret det på en udmærket måde.
– Så det tror jeg absolut kan passe, og jeg ved, at mange af de spillere, der spiller på det danske landshold, har været i nærheden af Ole Gunnar Solskjær, lyder det fra Hareide, der i perioden fra marts 2016 til sommeren 2020, stod i spidsen for Danmark 40 gange.

Danmark spiller under ledelse af Lars Knudsen på lørdag ude mod Spanien i Murcia og igen tirsdag, hvor Schweiz venter på udebane.
Begge landskampe i Nations League.