Nico Williams kan misse topbrag mod Danmark
Det spanske fodboldforbund har fået tilsendt en medicinsk rapport fra Athletic Club om den spanske stjerne Nico Williams, som kan misse lørdagens landskamp mod Danmark.
Nico Williams er tvivlsom til lørdagens landskamp mod Danmark.
Den spanske landsholdsstjerne døjer med en skade i hoften, oplyser Atheltic Club. En skade, som også holdte Williams ude af søndagens kamp mod Girona i LaLiga.
Williams er mødt ind i den spanske landsholdslejr, men klubben fra Baskerlandet har sendt en medicinsk rapport afsted til det spanske landsholds lægestab.
Det er herefter op til lægestaben at vurdere, om Williams er i stand til at deltage i lørdagens landskamp mod Danmark.
Bliver han ikke klar for Spanien er det godt nyt for Danmark, for Nico Williams var en af nøglespillerne under sommerens EM-slutrunde, hvor det spanske landshold som bekendt vandt guld.
Lørdagens kamp i Nations League mod Danmark fløjtes op klokken 20:45. Spanien skal i aktion igen tirsdag den 15. oktober hjemme mod Serbien.
Danmark har også døjet med skader i truppen, og tirsdag morgen meldte Mikkel Damsgaard afbud. Hans erstatning er fundet i Belgien.
Formstærk Damsgaard melder afbud til landsholdet