Helenius: Her er min vigtigste læring under Kent Nielsen
Nicklas Helenius har kæmpe respekt for Kent Nielsen, der på særligt ét punkt har gjort nordjyden til en markant bedre fodboldspiller.
Vigtigheden af spilforståelsen og forbindelsen til sine holdkammerater.
Den læring har Nicklas Helenius i den grad udviklet og taget med sig fra tiden under Kent Nielsen, som han har arbejdet tæt sammen med.
Først i AaB, dernæst OB og senest i Silkeborg IF.
– Han har blandt andet lært mig vigtigheden af, at man skal give sig tid til at lære sine holdkammerater ordenligt at kende. Både på det personlige plan, men også inde på banen, siger angriberen til Campo.
Holdkammeraternes spilmønstre er også et element, Kent Nielsen nærmest på daglig basis finpudser sammen med sin trup på JYSK parks kunstgræsbane, hvor Silkeborg IF har sine træningspas.
Et element, Nicklas Helenius har brugt adskillige gange.
– I AaB skal Mathias Jørgensen helst have bolden i fart, mens Nicolai Vallys og Sebastian Jørgensen i Silkeborg skulle have den i de små rum, hvor de kunne drible og eksekvere herfra. Sådan noget tænker jeg meget over inde på banen.
– Kent er så detaljeorienteret med de helt små ting – og de samme ting – så det bliver helt skarpt.
Helenius peger på Kent: Her er han dygtigNicklas Helenius har også en holdning til landstrænerdebatten. Noget, du kan læse mere om herover.