Rajovic hylder Brøndby-komet: Sgu en dygtig spiller
Mileta Rajovic har store roser til unge Clement Bischoff, efter den unge Brøndby-spillers to oplæg søndag aften mod FC Midtjylland.
Fra Clement Bischoff til Mileta Rajovic.
Det var opskriften på sejr søndag aften for Brøndby, da FC Midtjylland blev besejret med 2-0.
Begge gange var det 18-årige Bischoff, som fandt en fri Mileta Rajovic inde foran mål, og den høje angriber lovpriste unge Bischoff efter kampen.
– Han får mig til at se god ud. Han gør det let for mig hvert fald. Det er sgu en dygtig spiller. Jeg ved, hvordan han vil slå dem, så forhåbentlig er der mange flere af dem, udtaler Rajovic til Viaplay.
25-årige Rajovic fortæller, at ham og Bischoff havde talt om, hvordan boldene skulle leveres til den høje angriber op til kampen.
– Ja, selvfølgelig. Det gør vi jo altid, også ude på træningsbanen. Så vi ved godt, hvordan han skal slå bolden, og hvor jeg skal løbe, lyder det fra søndagens tomålsskytte.
Daniel Wass startede ude for Brøndby, og efter opgøret åbnede han op om tiden efter cheftræner Jesper Sørensens beslutning om at give anførerbindet til Jacob Rasmussen.
Læs Wass’ oplevelser af situationen her.
Ærlig Wass om anførerbind: Havde ikke set den komme