Kenneth Zohore træner med i NordicBet Liga-klub
Den tidligere F.C. København- og Brøndby-angriber træner lige nu med i en NordicBet Liga-klub.
Kenneth Zohore er tilbage i Danmark.
Den nu 30-årige angriber har været klubløs lige siden bruddet med polske Slask Wroclaw tilbage i marts.
Tidligere har Kenneth Zohore trænet med i Lyngby Boldklub, men det kastede ingen permanent aftale af sig.
Nu træner han med i en ny NordicBet Liga-klub.
Det er blevet bekræftet mandag eftermiddag af Vendsyssel FF på klubbens Facebook-side.
Her oplyser nordjyderne også, at den tidligere FCK- og Brøndby-spids spillede med i en træningskamp på dagen.
Vendsyssel FF spillede en reserveholdskamp mod Hobro IK, som man vandt med 3-0, hvor Zohore endda kom på tavlen.
Den 30-årige angribers fodbold-CV tæller klubber som Fiorentina, Cardiff, West Bromwich, imens det også er blevet til ophold i FCK, Brøndby IF og OB.