De Gea snuppede to Milan-straffe: Han er et monster!
David de Gea blev velfortjent hyldet efter sine to straffesparksredninger mod AC Milan.
Der skete mange ting i Firenze søndag aften, og i sidste ende stod hjemmeholdet som sejrherre.
Fiorentina slog nemlig AC Milan 2-1 i Serie A, og det kan de i høj grad takke veteranmålmanden David de Gea for.
Den tidligere Manchester United-målmand snuppede nemlig straffespark fra både Theo Hernandez og Tammy Abraham på hver sin side af pausen, og så gjorde det mindre, at Moise Kean forinden havde brændt et straffespark for Fiorentina.
Efter kampen var der ikke overraskende ros til spanieren.
– Tro mig; Han er stadig et monster. Han er en top-verdensklassespiller. Vi kan se, hvorfor han er en mester – en rigtig en. Vi burde takke ham hver dag, han er en topmålmand og en rollemodel, lød det fra Fiorentina-cheftræner Raffaele Palladino.
Palladino fik selv rødt kort for protester til sidst i kampen, og efter slutfløjt kronede Theo Hernandez en helt igennem rædderlig kamp ved også at blive vist ud.