Engelsk bet: United-juvel melder afbud
England har mandag offentliggjort at tre spillere, heriblandt Manchester Uniteds Kobbie Mainoo, har meldt afbud til de forestående Nations League-kampe.
Tre afbud.
Det er hvad Englands midlertidige landstræner, Lee Carsley, har at bøvle med forud for de forestående Nations League-kampe.
Det drejer sig om Manchester United-kometen Kobbie Mainoo, Aston Villa-stopperen Ezri Konsa og Nottingham Forest-stjernen Morgan Gibbs-White.
Det engelske fodboldforbund oplyser, at trioen har pådraget sig skader i løbet af weekendens Premier League-kamp og derfor ikke bliver klar.
For nu har England endnu ikke indkaldt nogen afløsere.
The Three Lions tørner i løbet af næste uge sammen med Grækenland og Finland.
Den første opgave bliver grækerne, som på torsdag gæster Wembley. Den kamp kan du se på TV 2 Sport X klokken 20:45.