Premier League

Thomas Frank storroser danskere efter triumf

Thomas Franks Brentford sejrede lørdag eftermiddag med 5-3 mod Wolves, og den danske manager havde efterfølgende store roser til overs for to af sine danske spillere.

Christian Nørgaard omfavner sine holdkammerater efter Brentford sejr på 5-3 mod Wolves
Foto: Jaimi Joy/Reuters/Ritzau Scanpix

Brentford fortsatte den gode start på sæsonen lørdag eftermiddag, da Wolves blev sendt hjem med et nederlag på 3-2.

Her markerede to danskere sig med toppræstationer – blandt andre Mikkel Damsgaard, som leverede to assists i opgøret.

Det fik efterfølgende den danske Brentford-manager, Thomas Frank, til at sende roser i Damsgaards retning.

– Damsgaard bliver bedre og bedre. Jeg er så glad på hans vegne. Han fortjener rosen. I år er året for ham, og han lægger hele tiden lag på. I dag så vi to gode oplæg, lød det blandt andet fra Thomas Frank.

Mikkel Damsgaard var dog ikke den eneste dansker, der markerede sig positivt lørdag eftermiddag for Brentford.

Christian Nørgaard kom således på måltavlen i opgøret, da han fik sendt føringsmålet til 3-2 i kassen efter 28 minutters spil.

Christian Nørgaard omfavner sine holdkammerater efter Brentford sejr på 5-3 mod Wolves
Foto: Jaimi Joy/Reuters/Ritzau Scanpix

Også han storroses af efterfølgende af Thomas Frank.

– Mange spillere præsterede godt, men vi er et anderledes hold med Christian Nørgaard. Han betyder så meget for os, siger Thomas Frank til Brentfords hjemmeside og fortsætter:

– Han binder det hele sammen og gør alle andre en smule bedre, og så leverede han en toppræstation selv og scorede.

Med lørdagens sejr har Brentford nu hentet 10 point i de første syv spillerunder af Premier League-sæsonen 2024/25.

Det rækker til en øjeblikkelig niendeplads i tabellen – med hele syv point ned til de nærmeste forfølgere under nedrykningsstregen.

I den kommende spillerunde venter et opgør på udebane mod Manchester United. Det er dog først den 19. oktober, da Premier League-mandskaberne nu er går på landsholdspause.

Mål og oplæg fra dansker-duo i vild Brentford-kamp

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P