Ligue 1

Grønbæk skal undersøges nærmere: Ramt af ankelskade

Albert Grønbæk måtte lørdag udgå med en skade, men skadens omfang – og dermed også Grønbæks chance for at deltage i den kommende landsholdssamling – er endnu ukendt.

Albert Grønbæk i aktion for Herrelandsholdet under Danmarks landskamp mod Serbien.
Foto: Sofus Lykke Christensen

Albert Grønbæk var én af de helt store oplevelser, da det danske herrelandshold var samlet til de første par Nations League-kampe tilbage i september måned.

Forhåbningen har været, at Grønbæk skulle fortsætte de gode takter for landsholdet i oktober, hvor der venter to opgør mod henholdsvis Spanien og Schweiz, men det er nu ikke sikkert, at det kommer til at ske.

Grønbæk måtte nemlig lørdag lade sig udskifte med en skade for Rennes, da klubben mødte Monaco i den franske Ligue 1.

Rennes-cheftræneren Julien Stéphan blev efterfølgende spurgt ind til status på Albert Grønbæk, men kunne ikke bekræfte skadens omfang endnu.

– Det er anklen, den er gal med. Jeg har ikke alle detaljerne på plads lige nu. Det skal undersøges, lød det kort fra Julien Stéphan.

Albert Grønbæk skiftede til Rennes fra norske Bodø/Glimt i sommerens transfervindue. Siden er det blevet til syv kampe for klubben med ét mål og én enkelt assist til følge.

Samtidig er det, som nævnt, blevet til landsholdsdebut for Danmark. Her scorede Albert Grønbæk sit første mål i rødt og hvidt, da Danmark besejrede Serbien i Parken.

Sidste kamp for Real Madrid? – Profil bekræfter skrækskade

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P